Novo Nordisk udvider virksomhedens arealer i Kalundborg betragteligt, efter købet af 70,6 hektar jord netop er gået igennem.
Virksomheden købte det 706.000 kvadratmeter store landbrugsområde af privat lodsejere, skriver TV 2 ØST.
Det er ikke fordi, Novo Nordisk står og mangler pladsen i Kalundborg til et specifikt formål.
»Foreløbig er der ikke nogen konkrete planer for arealerne. De er opkøbt med henblik på at sikre fremtidige ekspansionsmuligheder,« siger Michael Hallgren, der er produktionsdirektør i Novo Nordisk Kalundborg.
Så længe jorden ikke skal bruges i forbindelse med Novo Nordisk produktion, har virksomheden aftalt med landmændene, at de dyrker jorden, så den ikke går i sig selv.
Det er ifølge Michael Hallgren en del af medicinalgigantens strategi at sikre biodiversitet.
Han vil ikke afsløre, hvad det store jordopkøb kostede.
Novo Nordisk har gennem de sidste 50 år løbende opkøbt jord til at udvide produktionen i Kalundborg.