Den nigerianske pirat Lucky, som mistede et ben i væbnet kamp med danske styrker, kan med fordel lægge sig i selen for at blive mønsterborger. 

Så kan han nemlig efter alt at dømme sikre sig et dansk statsborgerskab. 

I et nyt udvalgssvar fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek, som ministeren har givet til Folketingets Indfødsretsudvalg, beskriver ministeren nogle generelle forhold, som netop passer på piraten Luckys situation. 

Nemlig, at han ganske rigtigt er kendt skyldig i en forbrydelse - at forvolde fare for danske soldaters liv. 

Men også at selve straffen for forbrydelsen bortfaldt, da Luckys rolle i pirateriet var uklar, og hans retsstilling desuden ikke var ligeværdig med de tre andre og uskadte pirater, som danske styrker havde sluppet fri. 

Og såfremt man som ansøger af statsborgerskab har gjort sig skyldig i en forbrydelse, men hvor straffen samtidig er bortfaldet, så er der alt andet lige ikke noget til hinder for, at man kan få statsborgerskab i Danmark, skriver ministeren. 

Kaare Dybvad Bek understreger i sit svar, at han ikke kan udtale sig konkret om Luckys situation, da der er tale om personfølsomme oplysninger.

På baggrund af udvalgssvaret fra ministeren, konkluderer Lars Habib Lindkær Jensen, der er advokat med speciale i sager om statsborgerskab, at Lucky godt kan få dansk pas. 

Han understreger, at han ikke kender til Luckys sag, så det er alene ud fra sagens kendte forhold, at han udtaler sig. 

»Når ministeren skriver, som han gør, så er det min vurdering, at piraten Lucky godt vil kunne opnå dansk statsborgerskab,« siger Lars Habib Lindkær Jensen. 

B.T. har tidligere afdækket, at Lucky allerede har fået en integrationsplan og en gratis bolig. Såfremt han fremover opfører sig helt eksemplarisk, så er rødbedepasset en realitet indenfor nogle år, vurderer Lars Habib Lindkær Jensen.

»Hvis vi antager, at han virkelig lægger sig i selen og gør alt det rigtige, så vurderer jeg, at der ikke behøver gå mere end syv år. Måske mindre. Så kan han være statsborger,« siger advokaten. 

Lars Habib Lindkær Jensen forklarer, at det især er beskæftigelseskravet, som betyder, at der går en årrække. 

Skal man have dansk statsborgerskab, så skal man have været i beskæftigelse i 3,5 år ud af de seneste fire år op til ansøgningstidspunktet. Derudover skal man have fast opholdstilladelse, og det kan også tage noget tid. 

Man skal også bestå danskprøve 3 og indfødsretsprøven. Det kan Lucky i princippet gøre når som helst, hvis han altså har de fornødne færdigheder. 

 At Lucky kan blive dansk statsborger indenfor en årrække begejstrer ikke de borgerlige i Folketinget. 

»Det her kan jo dårligt blive mere skørt. Først skal Lucky have en integrationsplan komplet med kompetenceafklaring fra kommunen. Hvad er det for en vanvittig verden, som vi lever i?« spørger Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Mikkel Bjørn, som fortsætter:

»Han har forsøgt at dræbe danske soldater, og nu stiller vi ham den fineste gave, som vi kan give i udsigt. Det er grotesk.«

Mikkel Bjørn mener, at der fremover bør være en meget mere individuel sagsbehandling for de personer, som søger dansk statsborgerskab, så man undgår situationer som den aktuelle. 

I Liberal Alliance er man heller ikke begejstret. 

»Jeg har det helt grundlæggende svært med, at vi overhovedet endte der, hvor Lucky kom til Danmark. Det er jo helt forfejlet,« siger Steffen Larsen. 

Han peger på, at Liberal Alliance blandt andet er kommet med et forslag om, at Danmark skal kunne afvise personer, der søger om statsborgerskab, såfremt at de har handlet eller udtrykt sig mod grundlæggende demokratiske værdier. 

B.T. har udbedt sig en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek. Han afviser at udtale sig om den konkrete sag, men skriver dog følgende: 

»Jeg kan som minister ikke gå ind og vurdere en konkret sag, men jeg kan til gengæld oplyse, at vi heldigvis stiller store krav til folk, der skal have dansk statsborgerskab. Man skal for det første have haft en længere årrækkes uafbrudt ophold i Danmark. Man skal holde sig fra kriminalitet, man skal være selvforsørgende, og man skal kunne forstå og tale dansk på et vist niveau,« skriver han og fortsætter: 

»Derudover skal man have været i fuldtidsarbejde i mindst tre et halvt år ud af de sidste fire år, og listen fortsætter. Så grundlæggende skal man allerede i dag leve op til en hel del krav for at blive dansk statsborger, og det synes jeg kun er godt.«

B.T. har også forsøgt at kontakte Luckys danske advokat for et interview, men har ikke fået svar.

Lyt til B.T.s podcast Borgerlig Tabloid med politisk kommentator Joachim B. Olsen.