Efter et ihærdigt pres, skrev ministeren loven om. Men det kunne hun have sparet sig. 

Flere eksperter siger nu, at Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen ikke har formået at rette op på de kritikpunkter, der har været af det kommende forslag til ændringer af Forældreansvarsloven. 

Kritikken gik på, at det kommende lovforslag ikke levede op til den politiske aftale om at sikre, at såkaldt samværschikane – også kaldet forældrefremmedgørelse – effektivt bliver forhindret. 

»De nye ændringer giver ikke anledning til, at jeg tænker, der er nogle konsekvenser. Der er meget lille forskel på det nye forslag og det gamle. Vi står faktisk samme sted som før,« siger Helle Brandt,  der er formand for Danske Familieadvokater.

I september kunne B.T. fortælle om en opsigtsvækkende dom fra Højesteret, hvor en far, der af retten beskrives som empatisk og som en god forælder, stort set ikke har set sine børn i fire år netop på grund af samværschikane og falske anklager fra morens side.

Faren modtog en dom i Højesteret 16. august i år, som betød at han ikke vandt bopælsretten over sine to børn.

I stedet fik moren fortsat ret til at bo med børnene, da faren efter de mange års chikane var blevet fremmed for sine egne børn.

Det er netop den retstilstand, der er indgået en politisk aftale om at rette op på, så det fremover ikke bliver muligt for en forælder at benytte forældrefremmedgørelse og vinde retten til børnene gennem chikane og falske anklager.

Men da det nye lovforslag lå færdigt, blev det skudt ned af flere eksperter, der i B.T. sagde, at lovændringen ikke ville ændre den nuværende retspraksis.

Sagt på almindelig dansk, så ville lovændringen ikke ændre noget som helst. En forælder kunne stadig med ond vilje gøre sine børn fremmede for den anden forælder og dermed vinde enten forældremyndighed eller bopælsret. 

Og det gælder altså stadigvæk, selvom ministeren har gjort sig den ulejlighed at skrive loven om. 

»Jeg har svært ved at se, at de nye ændringer, som ministeren har lavet, ændrer status quo,« siger Tanja Graabæk, ekspert i familieret og advokat i firmaet Bolund & Graabæk og fortsætter:

»Der fremgår jo allerede af forarbejderne til den gældende lov, at der skal kunne tillægges konsekvenser, hvis en forælder udøver samværschikane, men i praksis kommer der bare sjældent konsekvenser, fordi der ikke præcist fremgår, hvad de konsekvenser så skal være.« 

Det er som regel bopælsforælderen, som altså deler folkeregisteradresse med børnene, der udøver samværschikane. Tanja Graabæk mener, at hvis lovforslaget blev konkret på hvilke konsekvenser, som samværschikane ville få,  ville problemet med et slag blive meget mindre. 

»Hvis man for eksempel skrev ind, at man kunne flytte bopælsretten over til den anden forælder, hvis bopælsforælderen gentagne gange ikke udleverede barnet til samvær, så tænker jeg, at man hurtigt ville opleve et meget stort fald i de her sager,« siger hun og fortsætter:

»I den nye udgave af lovforslaget er der stadig ikke fastsat nogle konkrete konsekvenser, så bopælsforælderen har stadig ikke noget at miste ved forældrefremmedgørelse. Derfor er der ikke noget incitament til at lade være med den her chikane. Samtidig er det svært at få Familieretshuset til at iværksætte undersøgelsestiltag med mindre de er retligt pålagt at gøre det.«

Tanja Graabæk mener desuden, at når et barn holdes væk fra den anden forælder, så skal der straks iværksættes overvåget samvær.

»På den måde mister barnet ikke kontakten til forælderen samtidig med at undersøgelsen af sagen foregår i rammer, som er trygge for barnet,« siger Tanja Graabæk og fortsætter:

 »Hvis der er tale om en voldelig forælder, så vil fagpersonerne meget hurtigt kunne se det på barnet og så stopper man straks samværet.«

Hun tilføjer, at man på den måde sikrer både de voldsramte og ikke-voldsramte børn. Hun understreger, at man skal huske, at det også er et kæmpe overgreb på børn at blive fjernet fra en velfungerende forælder.

Helle Brandt fra Danske Familieadvokater mener også, at alene den konkrete trussel om, at flytte bopælen fra den ene forælder til anden, kunne gøre stor forskel. 

»Det ville nok få bopælsforælderen til at tænke sig om to gange, hvis der var en klar konsekvens ved at holde barnet fra den anden forælder,« siger hun. 

B.T. har henvendt sig til Social- og Boligministeriet for at få en kommentar fra minister Sophie Hæstorp Andersen, men det har ikke været muligt i dag. 

Sophie Hæstorp Andersen har dog tidligere i Folketingets spørgetime forklaret, at hun mener, at den reviderede udgave af lovforslaget både tager initiativ til, at samværschikane stoppes, men også »sikrer barnets tarv« således, at et barn skærmes fra en eventuel voldelig forælder. 

Lyt til B.T.s mediemagasin Q&CO med politisk analytiker Henrik Qvortrup.