Hver eneste sommer rejser tonsvis af mennesker på ferie mod varmere himmelstrøg. Men det kan altså også blive for meget af det gode.
Tusindvis af mennesker har mistet livet de seneste måneder som følge af den voldsomme varme, der i øjeblikket hærger det populære ferieland Spanien.
Det skriver Aftonbladet.
De henviser til opdaterede tal fra de spanske myndigheder, som viser, at hele 1.180 personer er gået bort som følge af varmen.
Der er tale om en opsigtvækkende stigning sammenlignet med de blot 114 dødsfald, der blev registreret i 2024 af samme årsag, skriver et spansk medie.
Myndighederne oplyser desuden, at de døde hovedsageligt er ældre personer over 65 år. Der er også flere kvinder end mænd, der er ramt.
Der er også blevet udsendt en advarsel til turister i området, hvor de opfordres til at holde sig i skyggen og drikke rigeligt med vand.
I slutningen af juni ramte en hedebølge Spanien med temperaturer på over 40 grader i flere af landets byer.