Foregår det her også hos os?
Det spørgsmål stillede den københavnske børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) sig selv, da han læste B.T.s afsløring af top-islamisten Sebastian Østerfelt, der arbejder hos det statslige selskab Energinet.
Sebastian Østerfelt er under sit alias Aqeel Abu Osama blevet kendt som et fremtrædende medlem af den islamistiske og antidemokratiske organisation Hizb ut-Tahrir.
B.T. har afsløret, at han under sit danske navn arbejder hos Energinet som ingeniør og projektleder. Energinet driver kritisk infrastruktur, herunder det danske elnet.
Det har fået flere eksperter og politikere til at slå alarm. De er blandt andet bekymrede for, at Sebastian Østerfelt gennem sin stilling hos Energinet får adgang til viden, som kan misbruges.
I kølvandet på B.T.s afsløring vil Jakob Næsager nu have indført ekstra sikkerhedstjek.
»På baggrund af jeres artikel mener jeg, at vi i Københavns Kommune er nødt til at få indført en ordning med ekstra sikkerhedsclearing,« siger han til B.T. og tilføjer:
»Vi skal sørge for, at dem, der sidder med vital infrastruktur og dem, der sidder med det kommunale beredskab, er sikkerhedsgodkendt.«
Jakob Næsager oplyser, at det i dag kun er ganske få personer, der bliver sikkerhedsgodkendt og altså genstand for et baggrundstjek foretaget af myndighederne.
Men nu skal der altså skrues gevaldigt op for antallet af sikkerhedstjek, mener han.
»Vi kan ikke have antidemokratiske personer til at styre vores energi, infrastruktur og beredskab for eksempel,« siger Jakob Næsager.
Den konservative borgmester kan ikke pege på nogle konkrete eksempler fra Københavns Kommune med ansatte, der for eksempel er medlem af Hizb ut-Tahrir eller på anden vis har antidemokratiske holdninger.
Alligevel vil han nu stille et forslag i Økonomiudvalget, der har ansvaret for kommunens sikkerhed, om at indføre ekstra sikkerhedstjek.
Konkret forestiller Jakob Næsager sig, at det skal ske ved, at Politiets Efterretningstjeneste først foretager en vurdering af, hvilke funktioner i kommunen, der er særligt udsatte.
Derefter kan han og de øvrige politikere så træffe »en oplyst beslutning« om, i hvilke tilfælde, man bør udføre sikkerhedstjek.
Hvis vi nu tager udgangspunkt i Hizb ut-Tahrir. Det er jo en lovlig organisation. Hvorfor skal det føre til, at man skal igennem et sikkerhedstjek – eller måske endda diskvalificeres fra en stilling – hvis man er medlem?
»Det er det, som vi skal have efterretningstjenesterne til at give os en anbefaling om. I udenrigstjenesten og i retsvæsnet bliver man sikkerhedsclearet, når man bliver ansat. Og så bliver det vurderet, hvilke oplysninger, man må have lov at arbejde med. Jeg synes, at det er naturligt, at vi får en tilsvarende ordning i København,« svarer Jakob Næsager.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har fredag givet udtryk for, at det i hans optik er foreneligt at være medlem af Hizb ut-Tahrir og ansat i Energinet.
Også selvom ministeren personligt tager afstand fra organisationen.
»Medarbejdere i Energinet og andre steder i staten har samme ret som den øvrige befolkning til, inden for lovens rammer, at have forskellige politiske og religiøse overbevisninger. Jeg har tillid til, at Energinet håndterer forsyningskritisk viden og infrastruktur sikkerhedsmæssigt forsvarligt,« udtaler ministeren i et folketingssvar.
