Nu stempler justitsminister Peter Hummelgaard (S) ind i debatten om et forbud mod den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir.
Det sker efter, at flere partier - herunder alle tre regeringspartier - har meldt ud, at de er klar til at forbyde organisationen, der arbejder for et kalifat med sharialov.
Debatten om Hizb ut-Tahrir er blusset op igen efter B.T.s nylige dækning af organisationen.
Blandt andet har Venstre udtrykt ønske om en hurtig undersøgelse af, om det er juridisk muligt at forbyde og opløse organisationen.
Også Peter Hummelgaards partifælle, fungerende politisk ordfører Lea Wermelin, har meldt klart ud.
»Det er Socialdemokratiets klare holdning, at Hizb ut-Tahrir skal opløses, hvis det overhovedet er juridisk muligt. Vores politiske ønske er ikke til at tage fejl af: Vi ser meget gerne, at organisationen bliver forbudt,« har hun udtalt til B.T.
Så hvor står justitsminister Peter Hummelgaard? Vil han også forbyde Hizb ut-Tahrir? Og er han åben overfor at sætte gang i en undersøgelse af, om det er juridisk muligt?
B.T. har ikke kunnet få et interview med justitsministeren, men alene et skriftligt svar.
»Der er i mine øjne intet positivt at sige om Hizb ut-Tahrir,« indleder han i dette svar, hvorefter han tager »på det kraftigste afstand fra alt, hvad der kommer fra den organisation«.
»Det er min grundlæggende opfattelse, at Hizb ut-Tahrir ikke hører hjemme i Danmark. Det er derfor også min klare holdning, at der skal arbejdes aktivt for, at foreningen bliver opløst, hvis myndighederne på et tidspunkt måtte vurdere, at der er grundlag for det,« lyder det videre i svaret fra Peter Hummelgaard, der fortsætter:
»Jeg ved, at de danske myndigheder er meget opmærksomme på Hizb ut-Tahrirs aktiviteter. Jeg forventer derfor naturligvis også, at myndighederne orienterer mig, hvis nye sager giver grundlag for at overveje en opløsningssag.«
Altså forholder justitsministeren sig afventende.
Det skyldes muligvis, at man fra politisk hold både i 2004, 2008 og 2015 har forsøgt at indføre et forbud mod Hizb ut-Tahrir.
Alle gangene har Rigsadvokaten afvist det, fordi der ifølge dennes vurdering ikke var grundlag for et forbud.
B.T. har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Hizb ut-Tahrir og flere af organisationens talspersoner og fremtrædende medlemmer.
B.T. har de seneste uger kastet kritisk lys på Hizb ut-Tahrir.
Blandt andet har vi undersøgt organisationens succes på det sociale medie TikTok.
Her når det fremtrædende medlem kendt som Aqeel Abu Osama ud til titusindvis med budskaber som at studenterkørsel er »haram« - altså forbudt for muslimer.
B.T. har også afsløret, at Aqeel Abu Osama fører et dobbeltliv, og i virkeligheden hedder Sebastian Østerfelt.
Under sit danske navn arbejder han hos det statslige selskab Energinet, der driver kritisk infrastruktur som det danske elnet. Noget, som har fået flere eksperter og politikere til at slå alarm.
